Afslutningsevent på KPL
Fredag den 31. januar 2020 kl. 10-16
Sted: Skærum Mølle, Skærum Møllevej 4, 7570 Vemb
Det 4-årige projekt ”Kirken på Landet” runder nu af med et event, hvor stafetten gives videre til det nyetablerede landsnetværk, der skal bære den indsamlede viden ud i verden og pege på muligheder og udfordringer for fremtidens kirkeliv i landdistrikterne.
Af programmet kan vi allerede nu afsløre:
- Kirken på Landets relevans
Ved Biskop Henrik Stubkjær
- Civilsamfund og kirke i samarbejde
Ved Formand for Landdistrikternes fællesråd Steffen Damsgaard
- Balance mellem land og by
Ved Kirkeminister Joy Mogensen
Tilmelding senest mandag den 16. december til projektsekretær Lotte Hansen, lotha@km.dk
Medarrangører:
Landsforeningen af menighedsråd, Folkeuniversiteternes komitestyrelse og Folkeuniversitetscentret Skærum Mølle
Konferencen - Vi af samme sind – 2 blev afholdt i Fredericia
den 10. - 11. september 2019
På menuen stod der ”Streetfood” – små lækre retter med masser af smag og eftersmag. Formålet med konferencen var at dele ud af den viden, som er produceret i de to projekter Kirken på landet og Kirken i byen, og samtidigt sætte denne viden i perspektiv til hele folkekirken – fra menighedsrådet til provstiet til stiftet og til Kirkeministeriet.
Se resumé af konferencen her
Se Idékatalog - kommune og kirke her
Se mini-rapporten - Tendenser i forholdet, provstiet og kommunen her
Landkirchen in Europa
– Fachtagung zu kirchlichem Leben in verschiedenen ländlichen Räumen Europas
Dato: 06.05.2019 - 08.05.2019
CJK – Christian Jensen Kolleg, Kirchenstraße 4-13 - Breklum
Tilmelding: www.fkuv.dk
"KPL-embedet i et narrativt perspektiv"
Daniel Vigtoft Jakobsen, Hans Ulrik Dige, Lone Balle Olesen, Rebekka Maria Brandt Kristensen, Susan Ballegaard Sørensen, Søren-Herluf Mohr Sørensen
”Pilgrimsvandring er balsam for sjælen” https://youtu.be/gIM8iP7gyzs
Video: Af journalist Anne Klysner for Fyns stift projekt ”Kirken på landet”
KPLs præstenetværk
Den 15. november mødtes en veloplagt gruppe fra KPL projektets vestdanske præstenetværk (med en enkelt østdansk tilrejsende) i Spentrup præstegård. Ved mødet var der orientering om progressionen i KPL v. Hasse Neldeberg Jørgensen, drøftelse af pastoralteologiske aspekter i to delprojekter samt foredrag ved Peter Ulvsgaard om studieturen til Salisbury.
Hvilken betydning har de kirkelige retninger på folkekirkens fremtid - på landet og i byen?
Konference den 12. november 2018 på Vartov. Arr. af Grundtvigsk Forum og FUV/KPL
I panelet sad Ingrid Ank fra Grundtvig akademiet og redaktør af Dansk Kirketidende, Kurt Kristensen, regionsleder i Indre Mission, Agnete Raagauge, redaktør af Tidehverv og Henrik Bundgaard Nielsen fra Kirkefondet.
Der deltog ca. 60 i mødet
Læs provst Hanne-Birgitte Kristiansen´s replik til panelet og refleksioner over mødet på dette link
Best Practise/Gode Ideer
Indsamlet og redigeret af Sophie Nordentoft og Hasse Neldeberg Jørgensen
Der indkom i alt 164 besvarelser i forbindelse med ”Kirken på landet”- spørgeskema om lokale, kirkelige initiativer rundt om i landdistrikterne. Spørgeskemaet blev udsendt via provstierne og der skal lyde en stor tak til dem for deres hjælp. Og samtidigt en stor tak til alle, der tog sig tid til at sende oplysninger om aktiviteter rundt om i sognene!
Vi har på baggrund af de indsendte spørgeskemaet udvalgt 12 besvarelser til nærmere beskrivelse i form af en artikel. Nu foreligger disse 12 artikler samlet i denne publikation, der udsendes i pdf format.
Vi håber, at bidragene vil vække interesse og være til inspiration.
Et glimt på ”KPL-arbejdsmarken”:
Kirken på landet - Simested sognehus. Tirsdag 30. oktober kl. 19.30
Hvad er kirkens rolle og opgave i de små samfund ?
Hvem kan menighedsrådene samarbejde med ?
Har kirken betydning ud over at være kirke ?
Hasse Neldeberg Jørgensen fra Løgumkloster holder et foredrag og starter en diskussion om problemer og muligheder for ”Kirken på landet”
Testrup, Østerbølle og Simested menighedsråd
Læs artiklen fra Vesthimmerlandsavis her
Rural ministry/Præst på landet
Ekskursion til Salisbury stift/Sarum College, England
22. – 26. oktober 2018
23 præster havde fem meget aktive dage sammen i Sydengland.
Kurset bød på gode forelæsninger på Sarum College, besøg på stiftet, i flere landsogne og tankevækkende drøftelser med engelske præster. Det blev til en udfordrende dialog for begge parter i mødet mellem anglikansk og evangelisk-luthersk kirkesyn.
Kirken på landet –
Menighedsrådenes muligheder for at indgå i det lokale samarbejde
Helle Rotbøll Randløv, Egon Noe, Annette Aagaard Thuesen
Oktober 2018
Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet
CLF REPORT 69/2018
Fyns stift, Vita Andreassen og Tyge Mortensen har i forlængelse af ”6xlandsby&kirke” projektet udarbejdet en hjemmeside.
Konference om kirken og lokalsamfundet
6. oktober 2018 på FænøSund Konferencecenter
Arrangereret af Landsforeningen af Menighedsråd, Syddansk Universitet og FUV/KPL
Ca. 60 menighedsrådsmedlemmer deltog i konferencen. Dagen var præget af stor interesse for projekt ”Menighedsråd og lokalråd”, der er udarbejdet i et samarbejde mellem SDU, Center for Landdistriktsforskning og FUV ”Kirken på Landet”. Der var efterfølgende en livlig diskussion af lokale muligheder; forskelle og ligheder alt efter hvilket sogn man kommer fra. Senere på året udsendes rapport fra SDU, suppleret af erfaringerne fra konferencen.
Fælles hus giver meget mere end husly
En lukningstruet skole og ideen om et fælles hus blev starten på et stærkt og frugtbart samarbejde for de lokale foreninger, Klinkby Skole og menighedsrådet i Hove, Hygum og Tørring Sogne i Vestjylland
Af Eva Strøm
Forskere undersøger livskvalitet på landet
For første gang skal et dansk forskerteam undersøge, hvilke faktorer der skaber livskvalitet på landet. Foreningen Realdania støtter projektet med 4,8 millioner kroner.
Læsø-ordningen
Den præstelige betjening af et ø-samfund. Kan ordningen bruges i sommerlandet?
Provst Winnie Nørholm Rischel
Provst Anders Bonde, Fauerskov provsti, skriver om ”huset i huset”. En beskri-velse af hvordan en gammel præstegård får nyt liv indefra.
Huset i huset
Nyt mødested skal fremme levende landsbyliv på Mols
Realdania har udsendt interessant nyt om skabelsen af et nyt mødested, der skal fremme det levende landsbyliv på Mols. Den nye bygning skal, som man skriver være til gavn for nye og eksisterende fællesskaber i lokalmiljøet – f.eks. i form af børnehus og faciliteter til skole, idræt, madfællesskaber, kirke og kultur.
Lukninger af kommuneskoler på landet:
Konsekvenser for lokalsamfundene
Resultater fra en kombineret interviewundersøgelse og befolkningsanalyse i Tønder Kommune
Af professor Gunnar Lind Haase Svendsen og lektor Jens Fyhn Lykke Sørensen
Center for Landdistriktsforskning, Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet, Esbjerg
Resumé
Debatten om lukninger af kommuneskoler, som har raset mange steder i landet, viser, at der er en mangel på studier, der kan belyse de positive og negative konsekvenser for de berørte lokalsamfund. Formålet med dette kapitel bliver derfor at udfylde dette hul i forskningen. Kapitlet bygger på en undersøgelse i 2015 af konsekvenserne af lukningen af de 8 af Tønder Kommunes 19 skoler i 2011. Først analyseres de demografiske konsekvenser. Dernæst bruger vi interviewdata fra interviews med kommunale og lokale aktører til at belyse konsekvenserne i 4 lokalsamfund, hvor skolen blev lukket i 2011. Hovedresultater er, at lukningerne overordnet har medført en øget befolkningstilbagegang i de berørte sogne gennem perioden 2010-2017. Interviewene viser, at mange af lokalsamfundene er præget af øget fraflytning, faldende huspriser, problemer med at optage lån for potentielle huskøbere, samt at det generelt er blevet sværere at tiltrække børnefamilier. I alle lokalsamfund er der sket en social fragmentering. Blandt de positive konsekvenser er oprettelsen af Bedsted Friskole og et kommunalt rejsehold, der i perioden efter lukningerne i et vist omfang har genoprettet beboernes tillid til kommunen.
Hvilken retning
12. november 2018 kl. 10.00 - 14.30
Ved: Provst og projektleder Hasse Neldeberg Jørgensen og Sognepræst Morten Fester Thaysen
Ansøgningsfrist: 5. november 2018
Kursussted: Vartov Farvergade 27, 1463 København K
Deltagere: Præster, kirkeligt ansatte og andre interesserede
Arrangører: Grundtvigsk Forum og FUV/KPL
Hvordan ser folkekirkens fremtid ud på landet og i byen?
Hvilke teologiske overvejelser gør knytter sig til i forhold folkekirkens fremtid?
Hvordan gør disse teologiske overvejelser sig gældende i praksis? Hvad bliver konsekvenserne af det teologiske synspunkt for kirkens tilstedeværelse i sognet? Hvordan ser den ud?
Kirkens engagement i lokalsamfundet
Lørdag den 6. oktober 2018 kl. 9.30 – 15.30
FænøSund Konferencecenter, Oddevej 8, Middelfart
Arrangør: FUV/KPL, Landdistrikternes Fællesråd, SDU-Center for landdistriktsforskning og Landsforeningen af Menighedsråd
Formål: Inspirere menighedsråd på landet til at engagere sig i og blive en del af lokalsamfundet f.eks. ved at engagere sig i lokalrådet. Og indsamle feedback til projekt Kirken på Landet om emnet.
Målgruppe: Menighedsrådsmedlemmer i landdistrikter, som vil diskutere kirkens vilkår på landet og som søger inspiration til at fremme kirkens rolle i lokalsamfundet. Op til 100 deltagere.
Tilmelding til Landsforeningen af Menighedsråd
Fremtid for kirken på landet
Af kommunikationsmedarbejder Kitty Blichfeldt, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, Aarhus
Konference "Vi af samme sind?"
7. - 8. maj i Løgumkloster
Se mere under konferencer og kurser
Ny projektmedarbejder skal skabe viden om kirken i sommerlandet
Marianne Houmøller er netop ansat i en projektstilling ved Folkekirkens Videns og Uddannelsescenter, hvor hun skal indsamle viden om kirken i sommerlandet. Det er en viden som skal kunne anvendes af de enkelte menighedsråd både i de 3 stifter, Aalborg, Viborg og Ribe, og i resten af det danske sommerland.
FUV har det faglige ansvar og skal stå for undersøgelsen. Det sker under ledelse af Hasse Neldeberg Jørgensen, projektleder på ”Kirken på landet”, der netop har ”kirken og sommerlandet” som et af sine særlige indsatsområder.
”Vores nye projektmedarbejder får en central rolle i forhold til at sikre et solidt fundament for ikke bare konkret lokale kirkelige aktiviteter, men skal også være med til at bidrage til en øget opmærksomhed på både sogne-, provsti og stiftsniveau” siger biskop Elof Westergaard.
”I en tid med en ændret demografisk struktur og en stærk tradition for at tilbringe ferier i f.eks. sommerhusene, er det vigtigt at vi får mere viden om de muligheder og udfordringer, der er for kirken i sommerlandet” fortsætter biskop Elof Westergaard.
Marianne Houmøller er uddannet antropolog fra Aarhus Universitet, og har i forbindelse med sine studier udført feltarbejde indenfor det sundhedsvidenskabelige område. Hun har også en mangeårig tilknytning til kirken, senest Gellerup kirke i Aarhus. Marianne Houmøller-Jørgensen er således solidt funderet både i forhold til det kirkelige landskab og i forhold til den antropologiske metode.
”Vi ser meget frem til samarbejdet med Marianne Houmøller og har store forventninger til resultaterne af undersøgelsen af Kirken i sommerlandet” siger biskop Elof Westergaard
Marianne Houmøller er tiltrådt stillingen den 1. marts 2018.
Ønskes yderligere oplysninger kan Hasse Neldeberg Jørgensen kontaktes på tlf. 30593696 eller på mail: hnj@km.dk
Hvordan kan man arbejde med diakoni i landdistrikterne?
Det var det spørgsmål, som Landsforeningen for Menighedsråd og FUV-projektet Kirken På Landet stillede til deltagerne på et fyraftensmøde i Længen ved Glumsø Præstegård torsdag d. 16/11.
Se mere her
Biskop Karen Gorham, Salisbury stift, havde inviteret projektleder Hasse Neldeberg Jørgensen til at medvirke ved starten (12.-14. november) af et 4-årigt pilotprojekt om kirkelivet i de engelske landdistrikter. Church of England har udpeget og givet økonomisk støtte på £ 1 mio. til dette stift som ramme om pilotprojektet. Dette har titlen "Renewing Hope through Rural Ministry and Mission".
Under opholdet i England blev der fastlagt et endeligt program for FUV kursus/Eskursion 22.-26. oktober 2018 om ”A rural parson for the 21th Century” på Sarum College, Salisbury. Salisbury stift medvirker som vært for en del af kursusprogrammet.
På billedet ses fra venstre biskop Karen Gorham, Hasse Neldeberg Jørgensen og stiftets uddannelseskoordinator, canon Jane Charman
Fyraftensmøder om ”Diakoni i landdistrikterne”
Landsforeningen af Menighedsråd og FUV Kirken på landet arrangerer i alt tre regionale møder:
Nord- og Midtjylland: d. 7. november i Klostersalen, Mariager
Sydjylland og Fyn: d. 9. november, Gauerslund Sognehus
Sjælland – Lolland-Falster: d. 16. november Længen Glumsø Præstegård
Hver gang kl. 17.30 – 21.30. (der serveres en sandwich og øl/vand/kaffe undervejs)
Deltagere: Menighedsrådsmedlemmer
Tilmelding: Projektsekretær Birthe Jakobsen bija@km.dk senest 1.
Ved tilmelding skal man angive hvor man ønsker at deltage.
Menighedsrådet og lokalrådet
Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter – projekt ”Kirken på landet” har indgået en aftale med Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet om en samfinansieret forskningsundersøgelse, der skal gennemføres i første halvdel af 2018.
Flere studier af landdistrikter har vist, at samarbejde på tværs mellem forskellige interessegrupper i et landdistrikt er vigtigt for at skabe positiv udvikling. I et sådan perspektiv vil samarbejde mellem menighedsråd og mere alment orienterede sammenslutninger som lokalråd altså blive antaget som positivt. Men hvad er det for nogle spillebaner de to typer af sammenslutninger spiller på? Hvad er det for nogle styrker, de hver især besidder og hvad er udviklingspotentialet i at bringe dem sammen? Det er dette, som undersøgelsen vil sætte fokus på gennem dybdegående undersøgelser af en række lokalsamfund, hvor et tværgående samarbejde mellem folkekirken/menighedsrådet og øvrige foreninger og organisationer allerede er etableret i forskellig form og intensitet. Opmærksomheden rettes i særlig grad mod lokalrådet som potentiel platform og ramme for både formelle og uformelle initiativer i et eller flere samarbejdende landsogne.
For yderligere oplysninger, kontakt projektleder Hasse Neldeberg Jørgensen fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (hnj@km.dk, 30593696) eller lektor Annette Aagaard Thuesen fra Center for Landdistriktsforskning (aat@sam.sdu.dk, 65504225)
Landsby og Kirke trak på samme hammel
I tre videoer fortælles om arbejdet med at udvikle samarbejdet mellem kirker og landsbyer på Fyn.
Af sognepræst Vita Andreassen, præst for kirken på landet i Fyens Stift bygger kirke.
Undersøgelse af kirkens rolle og udviklingspotentiale i sommerlandet
Aalborg, Ribe og Viborg Stifter har fået en bevilling på 575.000 kr. fra folkekirkens Fællesfond til at gennemføre en undersøgelse af kirkens rolle og udviklingspotentiale i sommerlandet.
De tre stifter indgik i 2016 et samarbejde om at udvikle ”Kirken på landet”. Stifterne er alle karakteriseret ved at have store områder, hvor feriefolket udgør en væsentlig del af lokalbefolkningen. For det enkelt sogn betyder det ferieperioder med en stærkt forøget lokalbefolkning i forhold til årets øvrige perioder.
”Den enkelte kirke og det enkelte sogn ved selvfølgelig, hvad det betyder for dem, men vi har ikke et generelt billede af hvilke udfordringer og muligheder, der ligger i at være sommerlandskirke” udtaler biskop Elof Westergaard, der er den ene af de 3 biskopper, der står i spidsen for projektet.
”Med projektet har vi en unik mulighed for at få samlet mere faktuel viden suppleret med et perspektiv på de forventninger og behov, som feriegæsterne har til kirken. Samlet set håber vi på, at vi ved projektets afslutning har et katalog i hånden, som menighedsrådene i sommerkirkerne i hele landet kan bruge til at udvikle det lokale kirkeliv” siger biskop Elof Westergaard.
Projektet afvikles i 2018 og det er Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV), der skal stå for undersøgelsen. Det sker under ledelse af Hasse Neldeberg Jørgensen, projektleder på ”Kirken på landet”, der netop har ”kirken og sommerlandet” som et af sine særlige indsatsområder.
Samarbejdet mellem Aalborg, Ribe og Viborg Stifter udmøntes konkret i en arbejdsgruppe, som ud over de 3 biskopper består af formænd for stiftsrådet, sognepræster og stiftskontorchefer fra de 3 stifter. FUV er tilknyttet gruppen som konsulent.
Yderligere informationer kan fås ved henvendelse til: Biskop Elof Westergaard, Ribe Stift, tlf. 24 67 70 40
Ny medarbejder ved KPL
Stud.mag. Camilla Henriksen er i perioden 1. september – 31. december tilknyttet KPL projektets særlige indsatsområde ”Provstiet og kommunen” i samarbejde med projektleder Hasse Neldeberg Jørgensen.
Camilla er master studerende i religionsvidenskab på Aarhus universitet og har lektor Marie Vejrup Nielsen som vejleder på det aktuelle forløb. Deltagelsen i KPL projektet sker i forlængelse af en praktikaftale mellem Uddannelsesnævnet på Religionsvidenskab og FUV. Det er i øvrigt første gang, at en sådan ordning afprøves.
Vi glæder os til samarbejdet med Camilla og imødeser en god start på dette indsatsområde, der er et af foreløbig syv på KPL projektet.
Kirken på landet England og Danmark
Der er fokus på kirkelivet i landdistrikterne i disse år. Det gælder ikke alene i Danmark, hvor det fireårige FUV projekt ”Kirken på landet” arbejder med et bredt spekter af emner omkring fremtidens folkekirke. Også vore nordiske naboer har taget fat på problematikken og i Tyskland har bl.a. EKD, Nordkirche stift, har iværksat en række initiativer.
Også i England har man gennem mange år arbejdet med ”Rural Ministry”, præstearbejde i landsogne og en lang række emner; teologiske, sociologiske, økonomiske, omkring kirke- og samfundsliv i landdistrikter. Herunder videresendes til orientering en pressemeddelelse fra forleden omkring en større satsning i det store sydlige Salisbury stift i de kommende fire og et halvt år.
FUV ”Kirken på landet” har allerede et tæt samarbejde med Salisbury stift og Sarum College i Salisbury, hvor der bl.a. uddannes præster og tilbydes en række supplerende teologiske uddannelser og kurser. Både for lægfolk og præster.
Nedennævnte engelske projekt iværksætter allerede nu til efteråret en række nye tiltag. Blandt disse er et to-dages seminar 13.-14. november for stiftets præster i Portsmouth, hvor der inviteres til drøftelse af en lang række aspekter omkring præstearbejde i landsogne, bl.a. rekruttering af nye præster til disse områder.
I den forbindelse har Salisbury stift inviteret projektleder Hasse Neldeberg Jørgensen til at holde en forelæsning i forbindelse med seminaret og orientere om danske forhold og FUV projektet.
Artikler om kirkeliv i landdistrikterne
Af sognepræst Ann Andersen
Af sognepræst Trine Gjørtz
Småø-kirker er også folkekirker
Af fmd. for Sammenslutningen af danske småøer Dorte Winther
Tjenesteboligens betydning?
”Kirken på landet” har foretaget en undersøgelse blandt de studerende på Pastoralseminarierne i Aarhus og København om holdningen til at bo i tjenestebolig og samtidig interessen for at søge embede i et landpastorat. Undersøgelsen er foretaget på de i alt fire hold i efterårssemesteret 2016 og forår 2017. Besvarelserne giver et klart billede af:
- at der er stor interesse for at søge på landet
- at de fleste ser positivt på at bo i embedsbolig
- at interessen for landembeder fordeles temmelig jævnt blandt landets stifter
Se mere om undersøgelsen i Vidensbanken: Tjenesteboligens betydning
Danmarks smukkeste præstegård 2017
Huset og haven - 16. maj 2017
Venø maj 2017
Idékatalog
Projektet har modtaget forskellige opfordringer til at indsamle og formidle et inspirationsmateriale vedrørende ”best practice” i folkekirkens sogne i landdistrikter. Senest har KPL projektets netværksgruppe for præster drøftet muligheden.
”Best practice” vedrører: gudstjenestelivet, sognets aktiviteter eller samarbejdsrelationer til lokalsamfundet i bred forstand.
Vi har derfor sat os for at indsamle gode eksempler fra kirker i landsogne for med henblik på at etablere et idékatalog, der kan udbydes til alle landets stifter med de bedste og mest inspirerende forslag.
Vi har tilladt os at rette henvendelse til provstierne for via deres lokalkendskab at få oplyst og indsamlet så mange gode idéer som muligt.
Det er stiftskonsulent for ”kirken på landet i Aalborg stift”, sognepræst Sophie Nordentoft, der er tovholder publikationen.
Af Birgitte Haahr Callesen, Merethe Jørgensen, Hanne Ellemann Rytter og Susan Aaen
Præsteforeningens Blad nr. 50 16. december 2016
Kortet er udarbejdet af Morten Gestelev, Landsforeningen af menighedsråd i samarbejde med FUV/KPL
Kortet bygger på oplysninger fra Danmarks Statistik om de enkelte sognes urbaniseringsgrad forstået som størrelsen på den største by i sognet. Hvis den største by har under 1000 indbyggere, er sognet klassificeret som et landsogn (jf. Rasmussen: Forskellige vilkår for folkekirken på landet, s. 20ff.). På den baggrund er andelen af landsogne i hvert provsti beregnet, og herefter er denne andel blevet tilskrevet alle sogne i det pågældende provsti. Sognene er herefter blevet inddelt i fem grupper, således at den mørkeblå gruppe indeholder de sogne, der ligger i provstier, hvor 0-20% af sognene er landsogne; den lyseblå gruppe indeholder de sogne, der ligger provstier, hvor 21-40% af sognene er landsogne, og så fremdeles. Den røde gruppe indeholder følgelig de sogne, der ligger i provstier, hvor mere end 80% af sognene er landsogne.
Rapporterne beskæftiger sig med emner omkring "Kirken på landet", der berører betydninger flg.: embedsboligen, provstiets rolle som innovativ katalysator samt udviklingsmuligheder på sogneplan.
Oversigt over landdistriktsudvalg i Danmark
Oversigt over hvilke kommuner i Danmark der har et landdistriktsudvalg.
Udarbejdet af Studentermedhjælp Victor Haugaard
Følgegruppe
Følgegruppen for projektet er nu nedsat og den består af:
Biskop Henrik Stubkjær, Repræsentant for biskopperne
Provst Holger Lyngberg, Provstforeningen
Sognepræst Jan Peter Christian Schmidt, Præsteforeningen
Bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Jens Krogh, Landsforeningen af Menighedsråd
Kontorchef Pernille Esdahl, Kirkeministeriet
Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard, Landdistrikternes Fællesråd